اِذَا الشَّمْسُ كُوِّرَتْۖ

iżasy-syamsu kuwwirat.

Når solen rulles sammen,

وَاِذَا النُّجُوْمُ انْكَدَرَتْۖ

wa iżan-nujūmunkadarat.

og når stjernerne falder ned,

وَاِذَا الْجِبَالُ سُيِّرَتْۖ

wa iżal-jibālu suyyirat.

og når bjergene knuses,

وَاِذَا الْعِشَارُ عُطِّلَتْۖ

wa iżal-‘isyāru ‘uṭṭilat.

og når de drægtige kameler efterlades (uden pleje),

وَاِذَا الْوُحُوْشُ حُشِرَتْۖ

wa iżal-wuḥūsy ḥusyirat.

og når de vilde dyr samles,

وَاِذَا الْبِحَارُ سُجِّرَتْۖ

wa iżal-biḥāru sujjirat.

og når havene opvarmes,

وَاِذَا النُّفُوْسُ زُوِّجَتْۖ

wa iżan-nufūsu zuwwijat.

og når sjælene genforenes (med kroppen),

وَاِذَا الْمَوْءٗدَةُ سُىِٕلَتْۖ

wa iżal-mau'ūdatu su'ilat.

og når de levende begravede piger bliver spurgt,

بِاَيِّ ذَنْۢبٍ قُتِلَتْۚ

bi'ayyi żambin qutilat.

for hvilken synd blev hun dræbt?

وَاِذَا الصُّحُفُ نُشِرَتْۖ

wa iżaṣ-ṣuḥufu nusyirat.

Og når bøgerne (med optegnelser over gode gerninger) er blevet bredt ud,

وَاِذَا السَّمَاۤءُ كُشِطَتْۖ

wa iżas-samā'u kusyiṭat.

og når himlen bliver udslettet,

وَاِذَا الْجَحِيْمُ سُعِّرَتْۖ

wa iżal-jaḥīmu su‘‘irat.

og når helvede Jahim tændes,

وَاِذَا الْجَنَّةُ اُزْلِفَتْۖ

wa iżal-jannatu uzlifat.

og når paradiset bringes nær,

عَلِمَتْ نَفْسٌ مَّآ اَحْضَرَتْۗ

‘alimat nafsum mā aḥḍarat.

vil hver sjæl vide, hvad den har gjort.

فَلَآ اُقْسِمُ بِالْخُنَّسِۙ

falā uqsimu bil-khunnas(i).

Jeg sværger ved stjernerne,

الْجَوَارِ الْكُنَّسِۙ

al-jawāril-kunnas(i).

som kredser og går ned,

وَالَّيْلِ اِذَا عَسْعَسَۙ

wal-laili iżā ‘as‘as(a).

og ved natten, når den er mørk som trøb,

وَالصُّبْحِ اِذَا تَنَفَّسَۙ

waṣ-ṣubḥi iżā tanaffas(a).

og ved daggryet, når det er lyst,

اِنَّهٗ لَقَوْلُ رَسُوْلٍ كَرِيْمٍۙ

innahū laqaulu rasūlin karīm(in).

sandelig, (Koranen) er sandelig ordene fra en æret budbringer (Jibril),

ذِيْ قُوَّةٍ عِنْدَ ذِى الْعَرْشِ مَكِيْنٍۙ

Żī quwwatin ‘inda żil-‘arsyi makīn(in).

som har magt, som har en høj stilling hos Herren af Tronen,

مُّطَاعٍ ثَمَّ اَمِيْنٍۗ

muṭā‘in ṡamma amīn(in).

som adlydes der (i englenes rige) og er betroet,

وَمَا صَاحِبُكُمْ بِمَجْنُوْنٍۚ

wa mā ṣāḥibukum bimajnūn(in).

og din ven (Muhammad) er ikke en galning.

وَلَقَدْ رَاٰهُ بِالْاُفُقِ الْمُبِيْنِۚ

wa laqad ra'āhu bil-ufuqil-mubīn(i).

Og sandelig, han (Muhammad) har set (Jibril i) hans skikkelse ved den høje horisont.

وَمَا هُوَ عَلَى الْغَيْبِ بِضَنِيْنٍۚ

wa mā huwa ‘alal-gaibi biḍanīn(in).

Og han (Muhammad) er ikke en, der er nærig (med at skjule) den skjulte åbenbaring.

وَمَا هُوَ بِقَوْلِ شَيْطٰنٍ رَّجِيْمٍۚ

wa mā huwa biqauli syaiṭānir rajīm(in).

Og (Koranen) er ikke ord fra den forbandede djævel.

فَاَيْنَ تَذْهَبُوْنَۗ

fa aina tażhabūn(a).

Så hvor vil I gå hen (fra denne sandhed)?

اِنْ هُوَ اِلَّا ذِكْرٌ لِّلْعٰلَمِيْنَۙ

in huwa illā żikrul lil-‘ālamīn(a).

(Koranen) er intet andet end en advarsel til hele verden,

لِمَنْ شَاۤءَ مِنْكُمْ اَنْ يَّسْتَقِيْمَۗ

liman syā'a minkum ay yastaqīm(a).

til den af jer, der ønsker at følge den rette vej.

وَمَا تَشَاۤءُوْنَ اِلَّآ اَنْ يَّشَاۤءَ اللّٰهُ رَبُّ الْعٰلَمِيْنَ ࣖ

wa mā tasyā'ūna illā ay yasyā'allāhu rabbul-‘ālamīn(a).

Og I vil ikke (følge den rette vej), medmindre Allah vil det, Herren over alle verdener.

اِذَا الشَّمْسُ كُوِّرَتْۖ

iżasy-syamsu kuwwirat.

Når solen rulles sammen,

وَاِذَا النُّجُوْمُ انْكَدَرَتْۖ

wa iżan-nujūmunkadarat.

og når stjernerne falder ned,

وَاِذَا الْجِبَالُ سُيِّرَتْۖ

wa iżal-jibālu suyyirat.

og når bjergene knuses,

وَاِذَا الْعِشَارُ عُطِّلَتْۖ

wa iżal-‘isyāru ‘uṭṭilat.

og når de drægtige kameler efterlades (uden pleje),

وَاِذَا الْوُحُوْشُ حُشِرَتْۖ

wa iżal-wuḥūsy ḥusyirat.

og når de vilde dyr samles,

وَاِذَا الْبِحَارُ سُجِّرَتْۖ

wa iżal-biḥāru sujjirat.

og når havene opvarmes,

وَاِذَا النُّفُوْسُ زُوِّجَتْۖ

wa iżan-nufūsu zuwwijat.

og når sjælene genforenes (med kroppen),

وَاِذَا الْمَوْءٗدَةُ سُىِٕلَتْۖ

wa iżal-mau'ūdatu su'ilat.

og når de levende begravede piger bliver spurgt,

بِاَيِّ ذَنْۢبٍ قُتِلَتْۚ

bi'ayyi żambin qutilat.

for hvilken synd blev hun dræbt?

وَاِذَا الصُّحُفُ نُشِرَتْۖ

wa iżaṣ-ṣuḥufu nusyirat.

Og når bøgerne (med optegnelser over gode gerninger) er blevet bredt ud,

وَاِذَا السَّمَاۤءُ كُشِطَتْۖ

wa iżas-samā'u kusyiṭat.

og når himlen bliver udslettet,

وَاِذَا الْجَحِيْمُ سُعِّرَتْۖ

wa iżal-jaḥīmu su‘‘irat.

og når helvede Jahim tændes,

وَاِذَا الْجَنَّةُ اُزْلِفَتْۖ

wa iżal-jannatu uzlifat.

og når paradiset bringes nær,

عَلِمَتْ نَفْسٌ مَّآ اَحْضَرَتْۗ

‘alimat nafsum mā aḥḍarat.

vil hver sjæl vide, hvad den har gjort.

فَلَآ اُقْسِمُ بِالْخُنَّسِۙ

falā uqsimu bil-khunnas(i).

Jeg sværger ved stjernerne,

الْجَوَارِ الْكُنَّسِۙ

al-jawāril-kunnas(i).

som kredser og går ned,

وَالَّيْلِ اِذَا عَسْعَسَۙ

wal-laili iżā ‘as‘as(a).

og ved natten, når den er mørk som trøb,

وَالصُّبْحِ اِذَا تَنَفَّسَۙ

waṣ-ṣubḥi iżā tanaffas(a).

og ved daggryet, når det er lyst,

اِنَّهٗ لَقَوْلُ رَسُوْلٍ كَرِيْمٍۙ

innahū laqaulu rasūlin karīm(in).

sandelig, (Koranen) er sandelig ordene fra en æret budbringer (Jibril),

ذِيْ قُوَّةٍ عِنْدَ ذِى الْعَرْشِ مَكِيْنٍۙ

Żī quwwatin ‘inda żil-‘arsyi makīn(in).

som har magt, som har en høj stilling hos Herren af Tronen,

مُّطَاعٍ ثَمَّ اَمِيْنٍۗ

muṭā‘in ṡamma amīn(in).

som adlydes der (i englenes rige) og er betroet,

وَمَا صَاحِبُكُمْ بِمَجْنُوْنٍۚ

wa mā ṣāḥibukum bimajnūn(in).

og din ven (Muhammad) er ikke en galning.

وَلَقَدْ رَاٰهُ بِالْاُفُقِ الْمُبِيْنِۚ

wa laqad ra'āhu bil-ufuqil-mubīn(i).

Og sandelig, han (Muhammad) har set (Jibril i) hans skikkelse ved den høje horisont.

وَمَا هُوَ عَلَى الْغَيْبِ بِضَنِيْنٍۚ

wa mā huwa ‘alal-gaibi biḍanīn(in).

Og han (Muhammad) er ikke en, der er nærig (med at skjule) den skjulte åbenbaring.

وَمَا هُوَ بِقَوْلِ شَيْطٰنٍ رَّجِيْمٍۚ

wa mā huwa biqauli syaiṭānir rajīm(in).

Og (Koranen) er ikke ord fra den forbandede djævel.

فَاَيْنَ تَذْهَبُوْنَۗ

fa aina tażhabūn(a).

Så hvor vil I gå hen (fra denne sandhed)?

اِنْ هُوَ اِلَّا ذِكْرٌ لِّلْعٰلَمِيْنَۙ

in huwa illā żikrul lil-‘ālamīn(a).

(Koranen) er intet andet end en advarsel til hele verden,

لِمَنْ شَاۤءَ مِنْكُمْ اَنْ يَّسْتَقِيْمَۗ

liman syā'a minkum ay yastaqīm(a).

til den af jer, der ønsker at følge den rette vej.

وَمَا تَشَاۤءُوْنَ اِلَّآ اَنْ يَّشَاۤءَ اللّٰهُ رَبُّ الْعٰلَمِيْنَ ࣖ

wa mā tasyā'ūna illā ay yasyā'allāhu rabbul-‘ālamīn(a).

Og I vil ikke (følge den rette vej), medmindre Allah vil det, Herren over alle verdener.