وَلَتَجِدَنَّهُمْ اَحْرَصَ النَّاسِ عَلٰى حَيٰوةٍ ۛوَمِنَ الَّذِيْنَ اَشْرَكُوْا ۛيَوَدُّ اَحَدُهُمْ لَوْ يُعَمَّرُ اَلْفَ سَنَةٍۚ وَمَا هُوَ بِمُزَحْزِحِهٖ مِنَ الْعَذَابِ اَنْ يُّعَمَّرَۗ وَاللّٰهُ بَصِيْرٌۢ بِمَا يَعْمَلُوْنَ ࣖ
wa latajidannahum aḥraṣan-nāsi ‘alā ḥayāh(tin), wa minal-lażīna asyrakū, yawaddu aḥaduhum lau yu‘ammaru alfa sanah(tin), wa mā huwa bi muzaḥziḥihī minal-‘ażābi ay yu‘ammar(a), wallāhu baṣīrum bimā ya‘malūn(a).
Og du (Muhammad) vil finde dem de mest grådige mennesker efter livet (i denne verden), endnu mere end polyteisterne. Hver af dem ønsker at få tusind års liv, selvom et langt liv ikke vil redde dem fra straf. Og Allah ser, hvad de gør.
وَلَا تَتَمَنَّوْا مَا فَضَّلَ اللّٰهُ بِهٖ بَعْضَكُمْ عَلٰى بَعْضٍ ۗ لِلرِّجَالِ نَصِيْبٌ مِّمَّا اكْتَسَبُوْا ۗ وَلِلنِّسَاۤءِ نَصِيْبٌ مِّمَّا اكْتَسَبْنَ ۗوَسْـَٔلُوا اللّٰهَ مِنْ فَضْلِهٖ ۗ اِنَّ اللّٰهَ كَانَ بِكُلِّ شَيْءٍ عَلِيْمًا
wa lā tatamannau mā faḍḍalallāhu bihī ba‘ḍakum ‘alā ba‘ḍ(in), lir-rijāli naṣībum mimmaktasabū, wa lin-nisā'i naṣībum mimmaktasabn(a), was'alullāha min faḍlih(ī), innallāha kāna bikulli syai'in ‘alīmā(n).
Og vær ikke jaloux på det, som Allah har givet nogle af jer mere end andre. (For) mænd har en andel af det, de har tjent, og kvinder har (også) en andel af det, de har tjent. Bed Allah om noget af Hans gavmildhed. Allah er sandelig alvidende om alt.
وَاِنِ امْرَاَةٌ خَافَتْ مِنْۢ بَعْلِهَا نُشُوْزًا اَوْ اِعْرَاضًا فَلَا جُنَاحَ عَلَيْهِمَآ اَنْ يُّصْلِحَا بَيْنَهُمَا صُلْحًا ۗوَالصُّلْحُ خَيْرٌ ۗوَاُحْضِرَتِ الْاَنْفُسُ الشُّحَّۗ وَاِنْ تُحْسِنُوْا وَتَتَّقُوْا فَاِنَّ اللّٰهَ كَانَ بِمَا تَعْمَلُوْنَ خَبِيْرًا
wa inimra'atun khāfat mim ba‘lihā nusyūzan au i‘rāḍan falā junāḥa ‘alaihimā ay yuṣliḥā bainahumā ṣulḥā(n), waṣ-ṣulḥu khair(un), wa uḥḍiratil-anfususy-syuḥḥ(a), wa in tuḥsinū wa tattaqū fa innallāha kāna bimā ta‘malūna khabīrā(n).
Og hvis en kvinde frygter nusyuz eller ligegyldighed fra sin mand, så er der ingen skyld på nogen af dem, hvis de indgår en ægte fred, og fred er bedre (for dem), selvom mennesker naturligt er nærig. Og hvis I lever med jeres hustruer på en god måde og beskytter jer selv (mod nusyuz og ligegyldighed) så er Allah sandelig alvidende om, hvad I gør.
قُلْ لَّوْ اَنْتُمْ تَمْلِكُوْنَ خَزَاۤىِٕنَ رَحْمَةِ رَبِّيْٓ اِذًا لَّاَمْسَكْتُمْ خَشْيَةَ الْاِنْفَاقِۗ وَكَانَ الْاِنْسَانُ قَتُوْرًا ࣖ
qul lau antum tamlikūna khazā'ina raḥmati rabbī iżal la'amsaktum khasy-yatal-infāq(i), wa kānal-insānu qatūrā(n).
Sig (Muhammad): »Hvis I havde min Herres skat af barmhjertighed, ville I sikkert holde den tilbage af frygt for at bruge den.« Og mennesket er af natur nærig.
فَاتَّقُوا اللّٰهَ مَا اسْتَطَعْتُمْ وَاسْمَعُوْا وَاَطِيْعُوْا وَاَنْفِقُوْا خَيْرًا لِّاَنْفُسِكُمْۗ وَمَنْ يُّوْقَ شُحَّ نَفْسِهٖ فَاُولٰۤىِٕكَ هُمُ الْمُفْلِحُوْنَ
fattaqullāha mastaṭa‘tum wasma‘ū wa aṭī‘ū wa anfiqū khairal li'anfusikum, wa may yūqa syuḥḥa nafsihī fa ulā'ika humul-mufliḥūn(a).
Så frygt Allah efter jeres evne, og lyt og adlyd, og giv af jeres rigdom til det gode for jer selv. Og den, der beskytter sig mod gnierhed, det er dem, der er de heldige.
وَجَمَعَ فَاَوْعٰى
wa jama‘a fa'au‘ā.
og den, der samler (rigdom) og gemmer den.
وَّاِذَا مَسَّهُ الْخَيْرُ مَنُوْعًاۙ
wa iżā massahul-khairu manū‘ā(n).
og når han får noget godt (formue), bliver han nærig,
ثُمَّ يَطْمَعُ اَنْ اَزِيْدَۙ
Ṡumma yaṭma‘u an azīd(a).
Derefter ønsker han inderligt, at Jeg skal give ham mere.
وَتَأْكُلُوْنَ التُّرَاثَ اَكْلًا لَّمًّاۙ
wa ta'kulūnat-turāṡa aklal lammā(n).
og I spiser arvsmidlerne på en uordentlig måde,
وَّتُحِبُّوْنَ الْمَالَ حُبًّا جَمًّاۗ
wa tuḥibbūnal-māla ḥubban jammā(n).
og I elsker rigdom med en overdreven kærlighed.
وَاِنَّهٗ لِحُبِّ الْخَيْرِ لَشَدِيْدٌ ۗ
wa innahū liḥubbil-khairi lasyadīd(un).
og sandelig, hans kærlighed til rigdom er virkelig overdreven.
اَلْهٰىكُمُ التَّكَاثُرُۙ
alhākumut-takāṡur(u).
Jeres praleri har ledt jer på afveje,